knarrise
knarris·vorn| knarrise | knarris·vorn |
adj. _ med sideformen knarreset. _ knarisè $Agger, Hards, $Darum; knarèsè SVJyÌ, SønderjyÇ.
\ Ìdog knar¶èsè $Darum; Çdog knar·sè $Løgumkloster.
[< knarrise; spor. i Vestjy og Sønderjy´V; syn.: knarre·vorn, knarris·vorn]
= gnaven, vranten, utilpas. æn ær nåk søvne, æn blyver så knarrise = det (dvs. et barn) er nok søvnigt, det bliver så utilfreds. Hards (Røjkjær.Opt.). (jeg ved ikke) om han ett haad faan nok o spis ¨ men knarrese waar han = om han ikke havde fået nok at spise, men vranten var han (dvs. en prokurator, som ikke ville låne fortælleren 200 kr.). JJacobsen.T.II.13.
| knarrise | knarris·vorn |
| Sidens top | |