Çknarris

knarriset

knarrise

verb. _ *knarris _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1). _ ptc.: ´èr Hards.

[< Ìknarris; spor. i Thy´S og Midtjy; syn.: knarrie]

= klynke, smågræde; knurre (om børn hhv. voksne). hañ gor å knarriser = han går og knurrer (dvs. er vranten). Hards (Røjkjær.Opt.).

Çknarris	knarriset
Sidens top