Ìknarke
knarke·and| Ìknarke | knarke·and |
Se også Ìknarke (subst.)
verb. _ knark/kna÷rk/knar·k/knar§k (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præs.) også *knarcher SVJy (Anchersen.ca.1700).
[vel lydefterlignende ord]
1) = knirke, knage (om træværk, fodtøj mv.) [spredt i Him´V, Hards og Sønderjy (± øerne), spor. i Vends og Sydjy] è da¿r æ slem¶ te å knar§k = døren er slem til at knarke. HSandv.Stauning.76. Wu¶n kna·rker = vognen knirker, knager. Vends. de kunde høre ploven knarke (på en nabomark). Fjends (Krist.DS.V.431). Det knarker i Halmpuderne om Studenes Bringer (når der køres korn til mølle). Aakj.VF.176. æ sne knarget unjne æ førr = sneen knirkede under fødderne. SAndres.GB.17. (talemåde:) et ju¿l, dær knar§kèr, h嬶èr læµ· = et hjul, der knirker, holder længe. VSønJy (F.I.626). (markedsrim:) Dæ wa sòò¶nt æ knerrki å knarrki / får å kom mæ te marrki = der var sådan en knirken og knagen / for at komme med til marked. AEsp.VO. (sæsonregel, med varianter:) Vinner æ Høvu’n begynder aa knark’ / Så kan æ Havr’ begynd’ aa ark’ = når høvognen begynder at knarke / så kan havren begynde at arke (dvs. skyde aks, jf. Èarke 2). Sønderjy. \ (også) = arbejde, så det knirker. Der ka’ wal knarkes lidt igennem paa æ Wandmøl’ = der kan vel knirkes lidt igennem (dvs. males lidt korn) på vandmøllen (idet der ikke er blæst nok til brug af stedets vindmølle). *KrJens.HD.97. A ska’ te og knark ved med det her, vi maa jo eth hold still’ = jeg skal til at knarke ved (dvs. arbejde videre) med det her, vi må jo ikke holde stille. *KrJens.R.26f.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om fugl) = give knirkende lyd; jf. knarke·fugl [spor. i Vends, Him og Sønderjy] Radgjæs ¨ knarker ¨ (når) de flyver i Rad (jf. rad·gås x). Him (Krist.DS.II.127).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hoste, rømme sig; brokke sig [spor. i Fjends og SØJy] han gor så tit å knar§kèr = han gå så tit og knarker, dvs. hoster tørt. $Vroue. (han) er knotten, eller vi siger: han »murker, somme tider at han knarker. SØJy.
4) (overført) = spare, knibe sig igennem økonomisk; sidde i armod [spor. i Vends, NØJy og Vestjy] hañ knarker sæ te hvær Skjelling hañ ka fo = han kniber sig til (hver skilling, han kan få). Hards (Røjkjær.Opt.). han knar§kèt èt u¿Û å¶ èt (= han knarkede det ud af det), dvs. fik det knebent til at slå til $Darum. han sejÛr å knarker ve de Ste (= sidder og knarker ved det sted, den ejendom), dvs. døjer med Armod. Vends (Røjkjær.Opt.).
| Ìknarke | knarke·and |
| Sidens top | |