subst.
= knarkefugl (muligvis d.s. som »knarand). knarfåw¶l (=) fugl med skrattende stemme, ses sjældent ¨ måske vagtelkonge el. engsnarre. *AEsp.VO.II.172.
knar·and
knar·gåsknar·andknar·gåsknar·andknar·gås