knap·ost
Çknappe| knap·ost | Çknappe |
Se også Çknappe (verb.)
verb. _ knap/kna÷p/kna§p/Ákna(÷)p (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< Ìknap]
= rigsm. (lukke klædningsstykke etc. vha. knap og knaphul el. lign.). ka do li·g kna·p mej tjåwwl i røø¶gi = kan du lige knappe min kjole i ryggen. AEsp.VO. ¡knap den bow·sèr! (= knap dine bukser), dvs. i gylpen. $Tved. han æ så be§tè, te han ka e§t kna§p hans æj¶èn bow·s = han er så lille, at han ikke kan knappe sine egne bukser. Hards. (foragteligt:) hañ gi sæ uw¶Û fo kå¿l, de ær in¡da a¬· de, hañ ka kna§p hans æj¶n båw·sèr = han giver sig ud for (at være) karl, det er endda alt det, han (dvs. skønt han knap nok) kan knappe sine egne bukser. $Agger. \ faste forb.: knappe ¡ned = åbne. (talemåde, truende:) do træµèr ves te¶ å fo di båwsèr knapè ni¶èr = du trænger vist til at få dine bukser knappet ned, dvs. trænger til smæk. *$Vroue. _ knappe (ned) under vesten = spise. vi skal iñ¶ å ha no·j knapèt òñè væsten (= vi skal ind at have noget knappet under vesten), dvs. vi skal ind at spise. *Bjerre. *$Hundslund. _ knappe ¡op. a) = åbne [spor. afhjemlet] han knapèÛ hans ¡jak ¡òp = han knappede sin jakke op. $Torsted. _ b) (ptc.:) æ væst wa knapèr ¡hi¶èl ¡åp (= vesten var knappet, dvs. havde knapper helt op), dvs. helt op i halsen. *Skautrup.H.I.184. _ knappe ¡på. ¡veñèr vi sku te ¡brå¬èp hæ ªsö¿n ¨ haj vi ¡vi·r ¡be¿n å knap ªå¿ = når vi skulle til Bryllup el. lign. ¨ havde vi (dvs. Pigebørnene i 1880’erne) hvide Bukseben (til) at knappe paa. $Vodder. èn wa gåt hyt ¡næ¿rènsªti èn kåm i dæn¶ ¡foÛªpu·s, å u¿nèns ¡fåªlej¶è helè ¡ba©ªlej¶è blöw knapèt på¿ hæle væjèn ne¿è = man var godt beskyttet (jf. Çhytte 1), når man kom i den »fodpose, og vognens »forlæder eller »baglæder blev knappet på hele vejen ned. $Hundslund.
| knap·ost | Çknappe |
| Sidens top | |