knap¡næring
Ìknappe| knap¡næring | Ìknappe |
subst. _ 1.sms.led: knap´/kna§p´ (K 1.4).
[< Ìknap 1.2; Østjy (dog kun spor. i SØJy´M og ´S), NVJy og MVJy´Ø, spor. i Hards´V, SVJy og Sønderjy´N; se kort; syn.: appetit·ost, bidder·ost 1, botter·ost, gratte·ost, kloster·ost, knop·ost, knøv´ost x]
 |  Tæt afhjemlet |
= lille surmælks´ el. kærnemælksost med salt og kommen; formen kan minde om en knap. åm è ¡såm·rè, når è ¡mjÉlk wi¬ blyw ¡súr ¨ ¡så ¡lawèÛ wi ¡så¿n nu ¡be§tè ¨ ¡kna§pªwust = om sommeren, når mælken ville blive sur, så lavede sådan nogle små ¨ knaposte. Thy (Balle.Opt.). (har man nogle slatter sødmælk, kærnemælk mv., kan man) slo èt sam¶èl å læ èt sto¿, te de blywè tyk ¨ så tår èn èt ¡åp mæ¶ èn ¡hwoϪske¿ øwè i èn sejt heÏèr èt ¡da·¡slaw me èt kle· ¡i heÏè no·Û åw et slet lag¶èn, huè de drepè åw¶; så små·©ès èt ¡te me salt, en dram¶ å måske èn ¡e·©iªblom ¨ å de fårmès te ¡knapªwostè ¨ de ska ta·rès po èn fi¶èl å·p å låwtèt i ¡gjæmeϪtræk nåwè da·w = slå det sammen og lade det stå, til det begynder at blive tykt; så tager man det op med en hulske over i en sigte eller et »dørslag med et klæde i eller noget af et slidt lagen, hvor det drypper af; så smages det til med salt, en dram og måske en æggeblomme, og det formes i knaposte; det skal tørres på en »fjæl oppe på loftet i gennemtræk nogle dage. $Hundslund. ¡knapªwåst di ku ¡sö¿n ¡bi· i ¡leberèn, di wa ¡såmªtiè få ¡stærk = knaposte (de) kunne sådan bide i læberne, de var somme tider for stærke. $Storvorde. sidst i 1800´ og først i 1900´tallet lavde man knap’wost, der blev lavet af fåre´ eller gedemælk i små runde oste, som blev solgt ved dørene. Hards. \ (hertil vist, muligvis ved trykfejl:) knat·ost. fih Smaakoogmelmajje mæ Knatwost aapo = fire små kagemellemmadder (dvs. brød´) med knapost på. *MØJy (Thomaskjær.NKK.9).
| knap¡næring | Ìknappe |
| Sidens top | |