knaldre·tør
Çknaldre·vorn| knaldre·tør | Çknaldre·vorn |
Se også Çknaldre·vorn (adj.)
adj.
[< Ìknaldre; Vends (±SV), Læsø, spredt i Him, spor. i Han og Sall; se kort; syn.: snalre·vorn]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= svækket, sløj (pga. alder el. sygdom). Ja, a haar vae møe vag aa knallervorn læng, men naa er a bæder = ja, jeg har været meget dårlig og sløj længe, men nu er jeg »bedret. Læsøbl.1924 nr.1. a skulde da hilse fra din Mo’r, Hun bliver knallervorn nu ¨ saa forslidt som hun er. Skjoldb.RF.III.81.
| knaldre·tør | Çknaldre·vorn |
| Sidens top | |