adj.
[syn.: skraldre·tør]
he¿èÛ æ ¡kna¬èrªtæ¿r = høet er knaldertørt (så det rasler) (jf. Çknaldre 1). *Mols.
knaldrende
Ìknaldre·vornknaldrendeÌknaldre·vornknaldrendeÌknaldre·vorn