Çknaldre

knaldre·hat

knaldre·blæst

subst.

[muligvis < Çknaldre 1; spor. i Hards´SV og SVJy´NV]

Knalderblæst = jævn tør Blæst. SVJy. \ også kaldt: knaldring. de æ knalreµ (= det er knaldring), når det blæser en smule. *Skagen.

Çknaldre	knaldre·hat
Sidens top