knalding
knald·potte| knalding | knald·potte |
subst.
1) = fænghætte, anvendt som tændsats i gamle forladegeværer [< rigsmål; spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy; syn.: knald·hætte 1] Når man gik på jagt med en forlader, havde man knaldperlerne i en blikdåse i lommen. Når en brugt patron skulle forsynes med ny knaldperle, satte man hylsteret på øverste ende af en ladestok, lagde perlen på plads og fæstnede den med forsigtige hammerslag. AEsp.Læsø. (med foto). der skuld Kruj og Hawl ¨ i hwer Løv, o der skuld ow sættes Knaldpeller o = der skulle krudt og hagl i hvert (af den dobbeltløbede bøsses) løb, og der skulle også sættes knaldperler på. Klinting.TV.169.
2) (overført) = dygtig person (jf. perle x) [spor. i MØJy). du ær Én kna¬pærlè, li¬è An· = du er en knaldperle, lille Anne. VoerH (F.).
| knalding | knald·potte |
| Sidens top | |