knald·hætteknald·perle

knalding

subst. _ kna¬èµ/knalèµ (K 4.6). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[vel sammenblanding af Ìknald 1 og gnalling; spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy]

= lille stykke, stump (især af sukker el. kandis). De (dvs. kalkbrudsarbejderne) spiste det bare brød og drak vand til og gnuflede på en bitte knalling ost til brødet. Han (Krist.JyA.V.19). Knallinger er ¨ fåreekskrementer el. indtørret afføring på dyrenes bagkroppe, der kan danne små hårde kugler. Sall. fu·rkager er sòò¶nt no hoor knallinger = foderkager er sådan nogle hårde (itubrækkede) stykker. AEsp.VO.

knald·hætteknald·perle
Sidens top