Ìknalder
Èknalder´| Ìknalder | Èknalder´ |
Se også Ìknalder (subst.), Èknalder´ (sms.led)
subst. _ knal¶èr _ genus: neutr. _ plur.: ´e (K 6.4).
[< Ìknaldre; spredt i Vends; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: puller x]
= ubehjælpsom person, der arbejder langsomt, uden at komme nogen vegne. É kna¬¶èr = en sygelig eller alderdomssvækket person. $Hellum. en Person, der ikke rigtig kan bestille noget, eller kun udrette Smaating: de er e sölle Knaller, e elendig Knaller. Lars.Ordb.122f. "Æ sølle Knaller" om pige, der ikke bliver færdig. BørglumH. \ (hertil vel også:) det er Knaller med ham = han duer lidt (dvs. kun lidt, ikke meget). Melsen.1811.
| Ìknalder | Èknalder´ |
| Sidens top | |