knald·bøsseÌknalder

knalde

verb. _ kna¬·/knal· (K 4.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præt. og ptc.) ´t Vends, $Læsø.

[< Çknald 1 (men vist i tilslutning til rigsmål); spor. afhjemlet; syn.: knaldre]

= rigsm.; især i forb. knalde med pisken.

knald·bøsseÌknalder
Sidens top