Çknak

knakkeret

Se også Ìknak (subst.)

knakke

verb. _ kna÷k $Hostrup. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< nedertysk knacken]

 Næste betydning

1) = knage. de ¡knakèr = det knager (om træ, Is). *$Fjolde.

 Forrige betydning

2) = knække, briste. E ¡Gre¶n ¡knakèt = Grenen knækkede (brast). *HostrupD.II.2.110. Hørren skal brå·rès, te dæn knakè = hørren skal broddes, til den knækker (jf. Çbrodde 5.2). *Fjolde.

Çknak	knakkeret
Sidens top