kløvning
knabberi¡nask| kløvning | knabberi¡nask |
adj. _ knavèrè/knaßèrè/knafèrè (K 4.3) alm.; også knaßèrèt MØJy (én kilde); spor. skrevet *knawèr(e).
[jf. norsk knabb (= bjergknold), beslægtet med Ìknub; syn.: knortet, ruflet]
1) = ujævn; ru [1639: knaberitt (om kæp) (SkastTingb.); Hards´V (inkl. $Agger), spor. i øvrige Vestjy, Him´V og SønJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Hvis vi tænker os en blød markvej, som er opæltet af kreaturer, og som (så) fryser til, saa er udtrykket knavvere helt korrekt. SVJy. si Vej ka ow blyw knavre aa er mæ Vringler aa Vrej = ens vej (dvs. skæbne) kan også blive ujævn og er (fyldt) med bugter og vrid (jf. vringel x). SStef.SE.41. dæñ¶ wust ær så knaßerè, dæñ¶ ær nåk ej§t swår gu¶è (= den ost er så knabberet, den er nok ikke særlig god), dvs. ujævn på overfladen. $Lild. Vandet blev dækket med afvekslende knaberet ¨ (ru, skruflet) og spejlblank Is. KThuborg.Harboøre.11. Den, der lægger føst hånd po mæ, den ska mi siel smååg mi knavere kjæp (= han skal min sjæl smage min knortede kæp, jf. knabber·kæp). Krist.M.I.96. Dejen, som blev skrabt af Siderne og Bunden ¨ efter at den sidste Kage (= det sidste brød) var slaaet op, den Dej var jo (tørret ind, og derfor) knavret og klumpet. Hards. (overtro:) Idet man støber lys, og disse bliver knavvere, så får man en knavvere mand ¨ (en, der ikke er glat i ansigtet). Mors (Krist.JyA.T.III.100). \ (hertil, overført:) knabberet·hed = modgang [spor. i Hards og SVJy] (talemåde:) Du er e¶t kjæ¶ñ mæ Værdens Knaverehej¶er = du er ikke kendt med verdens knabberethed). Hards (PKMadsen.Opt.). \ (overført, om havet) = med bølger, oprørt [spor. i Hards´V] Er Havet "knavere", som det hedder, saa er det et meget besværligt Arbejde at gaa fra Land ¨ Ofte er der "Revlegang" eller svær Brænding ¨ medens Havet ud ad (dvs. længere ude) kan være jævnt som en Dam (jf. dam·blik, i artiklen hav·bleg). Nutiden.X.145.
Forrige betydning - Næste betydning
2) knabberet potte [anførte to kilder fra SabroH (MØJy)] (plur.:) ¡knaßèrèt ¡påtè, af en bestemt Form, med en Kant som en alm. Komfurgryde; kunde sættes over Ilden. SporupSg. Krist.JyA.T.V.8. \ (hertil muligvis også:) knavræ (bruges fx om en Flaske med mange ophöiede Glasknuder). *VSønJy.
3) (overført) = vranten, besværlig at omgås [Hards´Ø (inkl. $Agger), spor. i Hards´V og SVJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Der var Liv og Humør over dem (dvs. mergelgraverne). Dog til Tider kunde en eller anden ogsaa være "let knavere i æ Hue" (= lidt knabberet i hovedet) ¨ naar den ene havde fyldt »"Truget" for den anden ¨ saa der hverken var Ende eller Begyndelse derpaa. KFNiels.SM.84. han æ æn knawre kaael o tien ve = han er en besværlig karl at tjene ved (dvs. en vanskelig husbond). SVJy.
| kløvning | knabberi¡nask |
| Sidens top | |