kløve·sav
knabberet| kløve·sav | knabberet |
subst. _ (længdeforhold K 1.3:) klÒw·neµ/klöw·neµ (K 2.8). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. MØJy (én kilde, se ndf.). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Èkløve]
1) = frakløvet blok (af sten, træ, jord etc.) [jf. Çklov 3; spredt i NVJy (± Thy´S), spor. i Østjy] klÒw·neµ = større, groft prismeformet, aflang sten, dannet ved kløvning af større sten, anvendes meget i bygninger, som »syldsten, kantsten i båse og brolægning, som trappesten, til at dække ¨ fx en gammel brønd med (etc.). $Torsted. Kløvning = et Stykke af den spaltede Steen ell. Træe. Schade.ca.1820. (spec., som stof´neutr.:) vi haar faat no (= noget) kløwning hjæm te brindsel (= brændsel). SVJy. et Kløwning = et Stykke udkløvet Træ, Sten og lign., f. Eks. i en Mergelgrav, hvor man fra de afrømmede »Bænke kløvede store Klumper ned, ofte Stykker paa flere Læs (dvs. stykker, som efter opdeling gav flere børfulde). MØJy. \ (også) = afflækket stykke pilekvist [spor. i Østjy´N og ´M, desuden én kilde på Mors] Hertil (dvs. til at binde »løb) skulde ¨ bruges nogle jævnt kraftige Pilestiklinger, som skulde »"klyves", de tykkeste i tre og de tyndere i to Kløvninger. Mors. \ (også) = kløft, revne, skel. Kløvning = selve den tilstedeværende Kløft, f.Eks. i en Tallerken, et Stykke Træ. Herhen hører: Kløvningen i Haaret, dvs. Skillingen (= skilningen). *Lars.Ordb.121.
2) (overført) = klodset el. sær mandsperson/barn/dyr; stor klodset ting [Vends (inkl. Læsø), Han (inkl. nabosogne af Thy), spredt i Him, spor. i øvrige Nord- og Østjy samt SVJy; se kort; syn.: Ìkløve]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Kløvning ¨ = uformelig Klods af noget: Sten, Træ, tyk Melma osv. Ligesaa om et Klods af et Menneske eller et Dyr. Lars.Ordb.121. a kunde lige saa let ha’ faaet ham (dvs. en flot fyr, til mand) hvis a saa ikke i det samme var bleven tyk (dvs. gravid) ved ham Kløvningen, a har nu. Skjoldb.RF.IV.291. kløvning ¨ Det kan betyde ¨ kluntet af optræden, men også med henblik på det mentale: en, der ikke er til at have med at gøre. BørglumH. (sagt til hest, ved pløjning:) do ka wal følle fuw¶n, de ¶j klÒwning! = du kan vel følge furen, din kløvning! AEsp.VO. \ (i tryktabshelhed, jf. GodeOrd.465ff.:) Wi hae sò¶nt i forræsten møj¶ tjön¶ bette Klöwning Knetj ¨ der hjalp mæ Kræ¶ å Kretter = vi havde sådan en forresten meget køn lille klodrian af en knægt, der hjalp med (til at passe) fjerkræ og kreaturer. *AEsp.GG.36.
| kløve·sav | knabberet |
| Sidens top | |