knævelÇknævre´

Se også Çknævre´ (sms.led), knebre (verb.)

Ìknævre

verb. _ (v/ß/f K 4.3, ´er K 6.2:) knævèr/knæßèr (K 4.3) alm. i NørrejyÌ, $Vodder, $Løgumkloster; knewèr $Læsø; kneßèr NVJy; knevè $Give; Áknæfè ØSønjy, Als._ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

\ Ìogså knæ÷ßèr spor. i Vends.

[< ældre dansk knebre (= klapre mv.), jf. Kalkar.II.553; egl. samme ord som rigsmål knebre (om stork)]

 Næste betydning

1) = klapre [spor. i MØJy og VSønJy] waa Wonn wa small / aa slem te aa bodæ knæver aa skrall = vore (gammeldags) vogne var smalle og slemme til at klapre og skralde. Djurs. (forvrøvlet fortælling, hvor der byttes om på ordene "vinduerne" og "gaden":) I Gaar var der en fuld Mand, som kørte op og ned ad æ Vindrer, te æ Gad’ knevred’ i æ Hus’ (= op og ned ad vinduerne, så gaden klaprede i husene). VSønJy (SJyMSkr.1938´39.68). \ (også) = knebre (om stork) [< rigsmål; spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

2) = snakke uafladeligt, lade munden løbe; spor. i forb. knævre ¡op, knævre ¡på [Nørrejy (dog kun spredt i SØJy´N og kun spor. i SØJy´S), spredt i VSønJy´N, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Ìbjaldre 1, Ìhjabre 1, kodre x, pjævre x, snævre x]

Tæt afhjemlet

(ironisk:) Så¶n som han ku u·ty·d å foklå·r old· Teng¶ å knævver å gjø sæ te¶ en = (sådan) som han (da) kunne udtyde og forklare alting og knævre og gøre sig til. HJens.HDF.27. ja, åm ¡òsè èn ¡gra·sèr è ¡hu¿è ¡po Û¶æ, ska è ¡stom·pèr ¡nåk blyw ¡we å ¡kneßèr = ja, om også man Ìgraser (dvs. knuser) hovedet på dig, skal stumperne nok blive ved at knævre (sagde manden syrligt til sin kone). $Torsted. (talemåder:) han knævveret o som syw Kjællinger i jenn Stoww = han knævrede løs som syv kællinger i én stue. SVJy. do knævrèr mæj får row¶s sky¬¶ lisåm æ dr䵶 hans röw¶ = du knævrer med for morskabs skyld (jf. ro x) ligesom drengens røv. $Vroue. \ faste forb.: knævre i¡gen = svare (næsvist) igen [i samme områder (dog kun spor. i ´SV og ´MØ)] han wel gja·r kneßèr i¡jæn = (han vil gerne knævre igen), dvs. svare igen, bruge mund, når han bliver sat i rette. $Agger. At modsige en overordnet eller "klogere": Han knævrer igen, nær æ få¶r sæt¶er ham i re¶t (= han svarer igen, når faderen sætter ham i rette). Holmsland. (vbs.:) dæñ¶ kneßèrin i¡jæn. $Agger. _ knævre i¡mod = d.s. [spor. i Midt- og Sydjy] æ dreng æ slem te o knewwer imod = (drengen er slem til at) modsige. SØJy. _ knævre ¡med = give sit besyv med [spor. i Nordjy] (vbs.:) mit "knewri mæ" (= knævren med). Læsø.

knævelÇknævre´
Sidens top