knærpknærpen

knærpe

verb. _ knæ÷rp/knær·p/knær§p/knærp (K 2.4) alm.; knæ÷rp $Børglum; knær·p Vends (AEsp.VO.); *knirp SlogsH (ØSønJy). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (præt.) knÉrpè $Tise.

 Næste betydning

1) = knibe, stramme; være for lidt, for knapt [spor. i Nørrejy] de knær·pèr = det er for snævert. $Torsted. Dæj Trøj’ ær knærpe nue ej = den trøje er knærpet noget ind (dvs. er krympet). Vends. \ (også) = snerpe. Hon knærpet æ mond sammel o wo suer = hun knærpede snerpede munden sammen og var sur. *SVJy.

 Forrige betydning

2) = spare, være påholdende med [spredt afhjemlet] fø· å klær knÉrpè hon mÉ = føde og klæder sparede hun på (dvs. stedmoderen over for børnene). Grønb.Opt.147. wi ¡knær·pèr ¡a¬· ¡wÉj·n = vi sparer stærkt, bruger så lidt som muligt alle vegne. $Torsted. \ knærpe ¡af = knibe af, give el. betale for lidt [spor. i Vestjy og Sønderjy] hun knærpèt ham ¡a¿ mæ ¡to¿ støkèr ¡brø¿ = hun kneb ham af med to stykker brød. $Vodder. han wel knærp mæ ¡å¿ po è ¡lön¶ = han vil knibe mig af på lønnen. $Torsted.

knærpknærpen
Sidens top