knælingknærpe

knærp

subst. _ med sideformen knærpe. _ knærp alm. (spor. vsa. *knerp); (sideformen:) knæ·rp $Børglum; knær·p DronninglundH (AEsp.VO.). _ genus: mask. (sideformen dog fem., jf. nævnte kilder). _ plur.: knær·p alm.; ´èr DronninglundH (AEsp.VO.).

 Næste betydning

1) = svag el. tilbagestående person, pylrehoved [Vends (±S); se kort]

Tæt afhjemlet

Dej Knærp, æ de na aa snakk’ om! (= dit pylrehoved, er det noget at snakke om; sagde en pige til sin bror) da han klagede, at det var op ad Bakke og koldt. Understed´Karup.I.67. Haj ær i sølle Knærp = han er en sølle "Knærp", lille og ubetydelig. Ogsaa en Person uden Anlæg og Evner. HornsH. \ (hertil vel:) (en) knærrp = mager ko, so, kvinde. *DronninglundH (AEsp.VO.).

 Forrige betydning

2) = påholdende, gerrig person [spredt i Vends´V og ´S, spor. i øvrige Nørrejy] (en) Knærp = »kniben (dvs. nærig) Person, der ikke vil betale passende Pris for noget. Lars.Ordb.128. de Ér i·èn ¨ knærp (= det er ingen knærp), siges f.ex. om den, der kan og vil spendere. $Hellum.

knælingknærpe
Sidens top