knæ·knægt

knæk·æg

knæk·vatter

subst.

[< vatter x; spor. i Vends]

= (insektet) »smælde; jf. Brøndegaard.Fauna.I.119. (som skældord:) Så¿n i bette knækwatèr! (= sådan en lille knækvatter!), håner børn hinanden stundom. $Hellum. DSt.1905.19.

knæ·knægt	knæk·æg
Sidens top