knækning
knæk·vatter| knækning | knæk·vatter |
subst.
[< knægt 2.1; vel i analogi med knæsøskende·barn og (i ´V) træ·fætter, træ·kusine, men iflg. citat ndf. sat i forbindelse med Ìknæ 2; spredt i Midtjy (± Djurs), spor. i Østjy´N]
= næstsøskendebarn el. næst´næstsøskendebarn; barn af fjernere slægtning; jf. Ord&Sag.1994.54. Min farmor var ¨ kusine til min morfar. Mine forældre var altså næstsøskendebørn eller "knæknægte"¨ (iflg. søsteren dog:) Knæ´knægt er betegnelsen for ledet efter næstsøskendebørn ¨ Jeg mener det var en hel seriøs betegnelse i mors og fars slægt ¨ selv mener jeg at have fået fortalt, at den var den generation af de levende slægtninge, der var så små, at de sad på »knæet (= skødet) af deres forældre, når man var samlet til gilder i familierne. Sall.
| knækning | knæk·vatter |
| Sidens top | |