knæ·bukser
knægle| knæ·bukser | knægle |
subst. _ el. (med afvigende trykfordeling) knæ¡fald ($Læsø). _ afvigende 1.sms.led: også knæ´ Vends; kne´ $Torsted; knæ·´ $Hostrup.
[< rigsmål]
1) = det at falde på knæ, knæle [spor. afhjemlet] (overført:) Han vild ¡í gø ¡Knæ·¡fold ¡få ham = Han ville ikke falde på Knæ for ham (bøje sig for ham). HostrupD.II.2.118. han gör itj manè knæfa¬¶ (fejl for: ´f嬶 ?), dæn ka¿l (= han gør ikke mange knæfald, den karl), om den stivsindede. VSønJy (F.).
2) = skammel (el. lign.) foran alterskranken; til at knæle på, når der gives velsignelse [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: sæt x]
| knæ·bukser | knægle |
| Sidens top | |