knæbel
knæben·vand| knæbel | knæben·vand |
subst. _ eller (med tryksvagt 2.sms.led) ¡knæ®ben. _ 1.sms.led: knæ´ SVJy (±SØ), $Tvis; knæ·´/Áknæ·´ (K 1.9) SVJy´SØ, alm. i Sønderjy; Ákne·´ Sønderborg. _ 2.sms.led: ´ªbi¶èn Nørrejy; ´®bèn Sønderjy (spor. vsa. ´®fèn, ´®mèn i ´S, ´®ben i Lyngby.Opt.). _ plur. (2.sms.led): ´ªbièn Nørrejy; ´ªbe·n/´Ábe·n (K 1.9) alm. i Sønderjy; ´ªbenè, ´®bènè ØSønJy´S (spor. vsa. ´®mènè).
[< ældre dansk (= knæskal), jf. ODS.; SVJy, SønJy (dog kun spor. på Als og Sundeved), spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= knæ. væn han kuñ kom ¡an å gi èn æt ¡skop mæ è Áknæ·bèn, så ¡fæk dæñ et ¡stø· = når han kunde komme til at give den et Skub med Knæet, så fik den et Stød; sagt om Manden på Gården, der holdt af at støde til »Tøndetærskerens Mål, så Kornet faldt sammen og fyldte mindre (og tærskeren derfor måtte tærske noget mere for samme løn). ØSønJy. di fo¬è i knæbe·n = (de) falder på Knæ; bøjer sig for én. $Aventoft. (overtro:) E Piger må itt’ æde manneg kogte Eg (= ikke spise mange kogte æg), for det gi’r store Knæben. Sundeved (Kok.Ordspr.159). (talemåde:) Kjærlighidsgång ær åller få lång, om de æ syw mil øwer æ swot hie o sne te æ knæ·bien = kærlighedsgang er aldrig for lang, om det (så) er syv mil over den sorte hede og sne til knæene. SVJy (jf. også Kok.Ordspr.13). \ (også) = skød. do må ¡ser o mi ¡knæ·bèn = du maa sidde paa mit Knæ. *$Vodder. pem·p mæ æ bö¿n å æ knæ·ben (= »pimpe med børnene på skødet), dvs. lade Børn ride Ranke. *$Agerskov. \ hertil bl.a. flg. sms.: knæben·bukser subst. = knæbukser. *Fjolde. _ knæben·dyb, knæben·høj adj. = knædyb hhv. ´høj. *$Darum. _ knæben·læder subst. = et stykke læder, tækkemanden hviler knæene på. *$Aventoft. *$Fjolde. _ knæben·led subst. [spor. i Sønderjy´S] = knæled. _ knæben·skive, knæben·trille subst. = knæskal [< trille x; spor. i Sønderjy´S]
| knæbel | knæben·vand |
| Sidens top | |