knytte·vol
Çknæ| knytte·vol | Çknæ |
Se også Çknæ (verb.), knede (verb.)
subst. _ knæ¿/knæ· (K 1.1) alm.Ì; knÉ¿ Vends, Læsø; kne¿ Tyrstrup (K 2.3); kne· Als. _ som 1.sms.led: knæ´/knÉ´/kne´ (med samme vokal som i grundformen). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også u.end. Vends (med Læsø), Djurs, Midtjy, Sundeved og Als (sidstnævnte sted dominerende).
\ Ìpå Sundeved også (kortvokalisk) knæ; i et par kilder fra Århus´egnen skrevet *kni(er); i HadsH (MØJy) og i Bjerre udtalt ret lukket (jf. K 2.3, note 3) og derfor undertiden skrevet *kne.
1) = rigsm. (om led) [alm. i Nørrejy, spredt i Sønderjy (hvor ordet iflg. flere kilder har afløst knæ·ben)] de jawèr i mi jæn· knæ¿ = det jager i mit ene knæ (som varsel om vejrforandring). $Vroue. Medens hun malkede, sad malkepigen på èn trebe·nèr mal§kstoÚl (= en trebenet malkestol) og holdt ¨ æ mal§kspañ¶ imæl æ knæ¿ (= malkespanden mellem knæene). Hards. da¿rèn trønè, dæn ska ¡ha¶ èt kne¿ = døren trønner (dvs. binder), den skal have et knæ (dvs. et stød med knæet). $Hundslund. wor Haer lod deile Kuen groe dæer, hu der faer stoj Lyøng te e Knæer = Vorherre lod dejligt korn gro dér (på heden), hvor der før stod lyng til knæene. Bloch.VD.62. (talemåder:) Fa¬· ba·© øwer å slå si Knæ¶e (= falde bagover og slå knæene), om en Pige, der er bleven lokket (jf. forb. gift til knæene ndf.). MØJy. "Hans Knæ¶e wel køs hwæranne" (= hans knæ vil kysse hinanden), siges om den kalveknæede. MØJy. \ faste forb.: få/bringe/sætte (nogen) i/på knæ (el. lign.) = magte nogen, vise sig stærkere end vedkommende [spor. i Midtjy og SØJy´N] Han ku sæt dæm i Knæ¶ = var den stærkeste i Selskabet. MØJy. "Kan du sætte ham i Knæ?" ¨ "Det har ingen Nød ¨ kommer det til en rigtig Styrkeprøve, skal jeg nok holde Fyren." Elmgaard.ST.131. Men Blæsten rev i hans Vadmelsfrakke / og kjørte Gubben med Kast i Knæ. Noe´Nygård.S.95. _ gå på knæ(ene). a) = gå fallit; gå under bordet [spor. i Vends] hañ æ we o go ow¶ è knæ¿r = 1) (som) fuld, beruset, 2) i armod. $Hellum. _ b) (om finger) = være følelsesløs og ubrugelig pga. kulde. Vores fingre blev også kolde ¨ så vi til sidst ikke kunne rette dem ud; så sagde vi: "Vo fenger goer o æ knæer". *Thy. æ Fenger blöw¶ så ko·ld, te di gi o æ Knæ¶er = fingrene blev så kolde, at de "gik på knæene" (ved fårevask om foråret). *TKrist.BT.99. _ komme/være i knæ / på knæ(ene) (el. lign.) = blive/være økonomisk ringe stillet [spor. i Vends og Midtjy] Han æ kommen o Knæ¶eren = er gaaet i Armod. MØJy. a er rænt å bòò¶r (dvs. rent og bart) på knÉɶn = jeg er fuldstændig på knæene (økonomisk). AEsp.VO. (talemåde, med varianter:) En Husmand u æ Tær ær bæjer stild ind en Goormand (eller Hærremand) u æ Knæer = en husmand på tæerne er bedre stillet end en gårdmand/herremand i knæ. Ussing.Erritsø.184. _ have byrden over knæene (el. lign.) = være ved at have overstået vanskeligheder [spor. i Vestjy og Sønderjy´SV; fortrinsvis i ældre kilder] hañ hær æ ¡børèµ ¡åwèn è ¡knæ· = han er ovrer det værste ¨ med Billede fra den Situation, at man løfter en Byrde fra Jorden og allerede har fået den det første Stykke. $Bov. "Hañ hår æ Börn öwr æ Knæ"¨ siges om en Mand, som har overvundet Armod. Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ være gift til knæene. a) (om kvinde) = være "lokket", (skulle) have et "uægte" barn [spor. i Østjy´N] hon æ jywt te knæ¿èn, om en forført pige. Vends (F.I.431). (også:) Gyvt te Knæerne = temmelig langt henne i Forlovelsen. Ommers. _ b) (om par) = leve sammen uden for ægteskab, på »polsk. å wÉ jywt te knÉ¿èn ¨ om to ugifte, der lever som Mand og Kone. *$Børglum. _ groet sammen fra knæene. Grouet sammel fræ Knæeren aa ovenud (= og opefter). Anvendt om et overdydigt sippenippet Kvindfolk. *Ommers.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i sing. el. plur.) = skød [spor. i Thy, Fjends, Østjy´M og ØSønJy] hun so å gem§pè mæ æ bå¿n o æ knæ¿èr = hun sad og gyngede (jf. Ègimpe) med et barn på skødet. $Vroue. Gamle Folk, der gik i Graven omkring Aarhundredskiftet (dvs. omkring 1800), har fortalt, at langt tilbage i Tiden var det flere Steder Skik, at den fødende Kvinde sad paa sin Mands Knæ under Forløsningen, maaske et Tegn paa, at Ægtemanden skulde dele Hustruens Smærter. Senere, fra ca. 1800, blev den frugtsommelige Kvinde forløst, siddende i en Armstol. AarbRanders.1942.105. \ have / sidde med katten på knæet = have alt i orden (før ventet besøg); jf. Ord&Sag.2012.44 [spor. i Hards´NV, Sall og på Mors; fortrinsvis i ældre kilder] Lad mig nu se, du får katten på knæet = al ting pudset op. Hards (Sgr.III.188). di håÛ æ kat o æ knæ¿ får ham, law han kå¿m (= de havde katten på knæet for ham, da han kom). Udtryk for stor og venlig gæstfrihed, mulig skal derved betegnes frihed for arbejde, altså: vi sætter alting tilside. SVJy (F.II.105).
3) om hvad der ved form el. placering minder om et knæ.
3.1) = led på forbenet (el. sj. bagbenet) af hest mv. (i sidste tilfælde også kaldt bag·knæ) [spredt i NVJy, spor. i MVJy, Sydjy og ØSønJy] Haseledet på Forbenet ¨ af Heste (kaldes) knæ¿. $Lødderup. Pattedyrenes bagbens hæl kaldes æ knæ¿. Hards. som Handelshejst rejnet a dem itt faa møj, faa di flest hai baade Rasp aa Spat aa wa baade stywh aa stramm i Knieren = som handelsheste (dvs. i handel) regnede jeg dem ikke for meget, for de fleste havde baade »raspe og »spat og var både stive og stramme i knæene. JyUgeblad.1906.335.
3.2) = bukseknæ [spor. i Nord- og Østjy] han håÛ et¶ udden it Pa Båw·ser, å di war ændda bødt fo Knæ¶èrn = han havde kun ét par bukser, og de var endda lappet på knæene (jf. Çbøde 1.1). HJens.HDF.14. knÉɶn er ooe min båwser, do for å lap dem = knæene er ae (dvs. slidt af) mine bukser; du kommer til at lappe dem. AEsp.VO.
3.3) = knudeformet led på strå el. aks [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Hards og ØSønJy] De første Spirer (af korn) er jo spæde ¨ 14´21 Dage efter begynder der at komme et Knæ (på strået), derefter »Svøbet ¨ nu staar Kornet i Haalk (jf. Ìholk 5). Bjerre. row¶èÛ sku wær bruw¶n i kja·n å hwij¶Û te Û¶æñ nÉjèst knæ¿ = rugen skulle være brun i kernen og hvid til det nederste knæ (før den kunne høstes). Kvolsgaard.L.53. \ (også, i plur.) = (planten) padderokke; jf. JLange.ODP.I.532.
3.4) = vinkel, krumning; knæk. æ dråw te æ sli·vsti¶èn ær böwèn i èn knæ¿ = (»draget, dvs. håndsvinget til slibestenen, er bøjet i en) vinkel. *$Vroue. et sted lige ud for Haldrup mark ¨ dér giver skjellet også et slemt knæ ind. *MØJy (Krist.DS.VI,1.184). (de bruger) en »Garnvinde, der har et "Knæ" paa den ene Arm, der kan bøjes saa at Garnet let kan tages af. *Mors. æ væj slå¿r èn knæ¿ roñ¶èn åm æ go¿r = (vejen slår en) bøjning (rundt om gården). *$Vroue.
3.5) = krummet træ´ el. jernstykke til stabilisering af sammenføjning [spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder] (dagbog ca. 1700:) Af de overblefne lefninger tømmer gaf hand mig essinger ¨ og en deel knæe = af de tiloversblevne rester tømmer gav han mig »essinger og en del knæ (til bygning af en ny »kåg). Rokkedrejerbogen.8. (ved bådbygning:) For´ og Agterstavnen blev rejst og fastboltet til et stort Knæ, der gik langs med Kølen og op mod Stævnen. NMKrom.Fanø.II.351. knæ¿ = forstærkende træstykke i vinklen mellem dæk og »spant. AEsp.Læsø. (synsforretning 1707:) Stakitterne behøver Knæer (= Vinkelformede Stivere), og Laagen er i Stykker. ØH.1944.45. den krog, hvormed leen er fastgjort til skaftet, hedder knæet. Vends.
| knytte·vol | Çknæ |
| Sidens top | |