Ìklyver
klyve·skede| Ìklyver | klyve·skede |
Se også Ìklyver (subst.)
subst. _ med sideformerne klyve, klyvi, klygi. _ udtale »kort (med note). _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. NingH (MØJy; kun én kilde). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså klyw spor. i MØJy´N; Çogså kly·© VradsH.
[beslægtet med Èkløve 1, Çklov 1; jf. norsk dialekt kløvje (= halvdel af køvet stamme, stolpe etc.)]
1) = forbindelse mellem »hammel og markredskab (plov el. harve); en bøjle el. gaffel (af to krumme træ´ el. jernstykker, fortil forbundet med et trækstykke, som kan sættes om el. boltes i hammelen), bagtil fæstet til plovens/harvens forstykke (og der kan vælges mellem forskellige positioner, afgørende for furebredden ved pløjning); jf. SprKult.VI.120 (ill.) [MØJy (inkl. Fjends´SØ og Ommers´SV, men kun spredt i ´NØ og ´SØ), spredt i Hards´MV og på Djurs (±NV, ± Samsø), spor. i SØJy; se kort; syn.: for·kast, Ìholde 1, klyve·jern, klyve·skede, Ìkløft 6, træk x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
En Trækkrog til Hammel kaldtes en klyw, men den er jo også delt i to, altsaa kløvve (= kløvet). MØJy. Klywwi ¨ i det aabne Rum i denne anbragtes Hamlen. MØJy. \ også kaldt: klyver·tøj [< ´tøj x] *MØJy.
2) [syn.: Ìklo 3] èn klywi = kløften i et træ, der deler sig i to dele. *$Voldby.
| Ìklyver | klyve·skede |
| Sidens top | |
}){kind=link}