klytrikaklyve

klytter

subst. _ med sideformen klyt. _ genus: mask./fk. (K 7.2).

[af uvis opr. (næppe i tilknytning til klytre), muligvis yngre jargon; spredt i NVJy, spor. i øvrige Nørrejy (± SVJy)]

= klæppert; knægt. En klytter er i og for sig et neutralt Udtryk. Det er en betegnelse, der ofte anvendes om Børn: En bette Klytter. Bruger man Vendingen en hærlig bette Klytter, ligger deri gemt Glæden over at iagttage et sundt og indtagende Barns Udseende og Opførsel. Skyum.M.23. en sæ¿r klyt = en ubevægelig, tyk fyr. LBælt (F.).

klytrikaklyve
Sidens top