klynk
klynke·græde| klynk | klynke·græde |
verb. _ med sideformerne klynkie, klunke. _ kløµ·k/kløµk/klø÷µk/kløµ§k/Ákløµ(·)k (K 1.5, K 1.6) alm.; også kløµki $Voldby; kleµk $Tved; kloµk $Hundslund; *klunk LBælt (JSkytte.FF.88). _ bøjning: ´er ´et ´er (K 6.2, K 6.1) alm.; også u.end. (svarende til inf. på ´i) $Voldby.
[hvad angår sideformen med ´u´, har ØMO.X.32 tilsvarende fra Ærø; syn.: hylre 1, pjæbe x, pylre x, sylre x]
= rigsm. (smågræde; beklage sig). Vi bruger Ordet "klynke" om Spædbørn, naar de ligger og "smaagræder"; hvis vi bruger det om Voksne ¨ mener vi som Regel, at de klager sig uden Grund. MØJy. dæñ kløµ§kèr _ dæñ ska siès ¡te = det (dvs. spædbarnet) klynker; det skal ses til. Skautrup.II.42. (talemåde, med varianter:) såm· prò·lèr å ¡hò¿r eñtj, såm· kløµ·kèr å ¡skò¿r eñtj = somme praler og har intet, somme klynker og skader intet (dvs. mangler intet). JMJens.Vend.250. \ (spor. om dyr:) hvalpèn å kilèµèn kloµkè = hvalpen og killingen klynker. $Hundslund. (vejrvarsel:) Når hjejlen klynker, er regn i vente. Samsø (Sgr.V.44). \ (spec., i passiv form hhv. med objekt:) de è ent nuè å kløµkès øw¶è = (det er ikke noget at) beklage sig over. *$Voldby. a kløµkè ham ent = (jeg) beklager ham ikke. *$Voldby. \ (hertil:) klynken(de) (udtalt som klynke + ´en (K 7.2) = klynkeri [spor. i Nørrejy] _ klynke¡ri (udtalt som klynke + »e¡ri) = d.s. [spor. i Nørrejy]
| klynk | klynke·græde |
| Sidens top | |