Ìklynge | klynge·sted |
Se også Ìklynge (subst.)
verb. _ kløµ·/kløµ/klø÷µ (K 1.3) alm.; også kløµi MØJy (én kilde). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også kløµi $Voldby. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t NJy.
[< rigsmål; spor. i Nordjy, Midtjy (±V) og SØJy]
= rigsm., især i forb. klynge sig til, klynge noget op.
Ìklynge | klynge·sted |
| Sidens top | |