klyne·øl
Çklynge| klyne·øl | Çklynge |
Se også Çklynge (verb.)
subst. _ med sideformen klyngi. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) (dog u.end., hvor sing. ender på ´è).
\ Ìi NØJy fortrinsvis iflg. Bennike.Opt. (som fra SDjurs har kleµi; yngre kilder har i alm. kløµ·/kløµ (K 1.3) el. kleµ· ($Tved), i Ommers dog også *klønge; Çvsa. yngre kløµ·; Èi TonalOmr (K 1.3) formentlig med acc.2.
1) = rigsm. (flok, hoben) [Nord- og Midtjy samt Sydjy´NØ, spor. (og yngre) i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen; syn.: hoben, masse x] (spec.:) vi gik å såt i kløµ· = vi gik og satte i klynge (dvs. satte det høstede korn til tørring på marken i »klyngesteder). $Vroue.
2) = klase (af bær, nødder etc.) [spor. i Vends´Ø, NØJy´Ø, MØJy´Ø og Djurs] i min Barndom (før 1900) sagde vi: deer seer en stuer kløn bær; vi brugte aldrig (betegnelsen) klase. Vends. kløµi = (også) Bærklase. $Houlbjerg.
| klyne·øl | Çklynge |
| Sidens top | |
}){kind=link}