klyne·grav
klyne·greb| klyne·grav | klyne·greb |
subst. _ afvigende 1.sms.led: klyn·´
[< Ìklyne 2; spor. i SønJy´N og Fjolde]
= person, der tjente sin løn ved at grave mosetørv. ¡klyn·ªgråwèr = Klynegraver; (om) Arbejdsfolk der kom rejsende hertil i è ¡klyn·ªtí (i Klynetiden) ¨ de fleste var løse Folk (uden Familie). $Vodder.
| klyne·grav | klyne·greb |
| Sidens top | |