klyne·gaffelklyne·graver

klyne·grav

subst.

[1631: (HKKrist.Ovtrup,144); < Ìklyne 2; spredt i Hards (±N) og SVJy (±Ø)]

= tørvegrav for mosetørv. her var et Virvar af gamle og nye Klyngrave, der paa Grund af Bundens forskellige Højde og den deraf forskellige Fugtighedsgrad afgav Vokseplads for en rig og interessant Flora. SVJy (Raunkj.VH.7).

klyne·gaffelklyne·graver
Sidens top