subst.
[< Ìklyne 2, balk 3; spor. i Hards´V og SØJy; syn.: Ìklinge]
kly·nbålk = skellet mellem tørvegravene, som man lader stå for at holde vandet ude. MaltH (SØJy).
Çklyne
klyne·billingÇklyneklyne·billingÇklyneklyne·billing