klyde

Ìklyne

klygre

verb. _ kly©èr Hards.

[af uvis opr.; spredt i Hards´V, spor. i SØJy, ØSønJy og på Als]

= klynke, jamre. "hwa klygrer du får" _ klynker, om små Børn. Hards (Røjkjær.Opt.). \ hertil: klygre·hat subst. om et klynkende Barn siges "de ær æn lille Klygrhat". Hards (Røjkjær.Opt.).

klyde	Ìklyne
Sidens top