klunt·kæpklup

klunt·tung

adj.

[< klunt 1; spor. i NVJy, Sall og MØJy]

= meget tung. ¡kloñ·tªtåµ¶ = tung som en klump, lille, bred og tyk og meget tung, især om børn, når man løfter dem. $Torsted. (stenene i en sæk) di wa lisse klonttaanng, saa de wa ett mir, end a ku knissel hjæm mæ æm = de var ligeså klunttunge, så det var ikke mere end jeg (lige) kunne knokle (jf. knisle x) hjem med dem. AarbMors.1926.103.

klunt·kæpklup
Sidens top