klunting
klunt·tung| klunting | klunt·tung |
subst. _ afvigende 1.sms.led: kloñ§t´ Vestjy (K 1.4)
[< klunt 3; spor. i Vends, Midtjy´S og SVJy´NØ; syn.: hyrde·kæp, kaste·kæp, kyle·kæp]
= kæp med klunt; brugt af hyrde som »kastekæp for at standse dyr, der var på vej væk fra flokken. En Hyrde var altid væbnet med enten en Pisk elller Stok. Stokken var kort og havde en Klunt (jf. klunt 3) paa den ene Ende. Den hed "min Kløntjtjæp". Vends. Pisken kan man ikke nå dem med, især da ikke lammene, der jo kan løbe som landsens ulykker, og kaster man "æ klontkjæp" efter dem, risikerer man at slå benene i stykker på dem. Vig.Hyrd.16f.
| klunting | klunt·tung |
| Sidens top | |