kluk·æg
Çklummer| kluk·æg | Çklummer |
Se også Çklummer (adj.)
subst. _ (´er K 6.2:) klom¶èr/klomè (K 1.1) alm.; klåm¶è MØJy; i adj. funktion (jf. nedenfor) tryksvagt med tab af stød. _ genus: neutr. alm.; fk. sideform spor. i MØJy og SønJy.
[NJy, SønJy (nord for rigsgrænsen, dog ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne), spor. i MØJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= (stor) klodset, kluntet person, klumrehoved; stort dyr. de war nap nåk de stu· klom¶mer ku kom e¿j på bænki = det var knap nok, det store skrummel kunne komme ind på bænken. AEsp.VO. ¡Se dæ da ¡får, dit ¡Klom¶er = se dig da for, din klodsmajor. HostrupD.II.2107. Det var da et grov klommer te hest, do dær hær fawn (= du der har fået). $Løjt. De bløv aa sie e hiile Somme, ven dæ va jen dæ va en Klomme (= det blev at se hele sommeren, hvis der var en, der var et klumrehoved) til at så. Als. _ (også (tryksvagt, i adj. funktion, jf. GodeOrd.465ff.:) É stu¶è klomèr hyli = en stor klodset høle. $Hellum. "Do ku wal aasse fej uk aa, aa kom aa di stur klommer Træsko" = du kunne vel også finde ud af at komme af de store klodsede træsko. JHolm.K.59.
| kluk·æg | Çklummer |
| Sidens top | |