kluk·måge
Ìklummer| kluk·måge | Ìklummer |
subst. _ klu§k´
[vel < Çkluk; spor. i Vestjy]
= sidste æg, hønen lægger før rugetid; oftest afhjemlet i talemåde (jf. nedenfor). Kluk´Æg, det sidste Æg en Høne gjør, før den vil til at ligge. Deraf den Talemaade: No haar han hans Kluk´Æg gjov (= gjort), dvs. nu har han gjort hvad han kunde, ondt eller godt. Saa siges og om den, der næsten har sat overstyr, hvad han ejede: No har han nok snaar hans Kluk´Æg gjov. Schade.88. no hå¿r æn gjåw¶ si klu§kÉ©¶, siges i Spøg om en Mand som bliver færdig før man havde ventet. $Lødderup. Nu har han gjort sine klukæg, (dvs.) han kan ikke mere. Sgr.III.107.
| kluk·måge | Ìklummer |
| Sidens top | |