Ìklove

klovet

Se også Ìklove (subst.)

Çklove

subst. _ klåw(·) $Tved. _ genus: neutr.

[af uvis opr. (men vel beslægtet med Çklov, Ìklove), jf. vestnordisk klof (= kløft, sprække), norsk klov (= revne, sår)]

= revne. *Ommers (Vistoft.ca.1825). dær ær èÛ klåw· i kåpèÛ ¨ de ¡he·rès ¡dom¶p = der er en revne i koppen; det høres (dvs. lyder) dumpt, dødt (når man banker på den). *$Tved.

Ìklove	klovet
Sidens top