Ìklov
klov·brænde| Ìklov | klov·brænde |
Se også Ìklov (subst.)
subst. _ med sideformen kløv. _ klåw/klòw (K 4.2) alm.; klöw (i betydning 1) Holmsland, (i betydning 3) $Bov; *kløw Sundeved, sideform i MØJy. _ genus: stof´neutr.; også (i betydning 2) stof´plur. (i kilder 1650´1710). _ afvigende bf.: ´¶et (K 6.1) Østjy (K 7.1).
1) = kløft, spænd (mellem et par grene, ben etc.). En Greb er få wij¶ ¨ i klòw¶è (= for vid i klovet, dvs. der er for langt mellem dens tænder). *$Tolstrup. Klov = Skræv (mellem benene på menneske) *Vends (Melsen.1811). \ (hertil vel:) æ møl· stor i klöw ¨ dvs. møllevingerne er trukne således, at de danner et skråt kors, tegn på, at møllen af en el. anden grund ikke kunde male. *Holmsland (F.II.648).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = velegnet kløvested og ´retning (i sten, træ) [Vends´SV, MØJy´SV, Bjerre, spredt i Han´Ø og Him´NØ, spor. i Skive´ og Lemvig´egnen samt på Samsø, desuden$Voldby; se kort; syn.: kløft x (i sideformen kloft)]
 |  Tæt afhjemlet |
Hvis Stenen havde godt med "Klow", kunde man (dvs. hedeopdyrkerne) maaske kløve den med en Stenhammer ¨ De alt for ondartede var man nødt til at "skyde" (sprænge). AarbViborg.1977.23. Tager ¨ en Bødker el. Tømrer Træ ud i Trælast(handel)en, ser han efter ¨ i Enden af Brædderne ¨ hvorledes Aarerne eller Ringene ligger i Træet ¨ om "der er godt Klov". Vends. »Hammelstokke og »Svingler kløvedes ud af »Kævle i passende Længde, tilhuggedes med Økse og tildannedes videre ¨ med »Baandkniv. Det gjaldt om ¨ at Bøgetræet havde god Klov, saa det let kunde kløves efter Marven; thi derved opnaaedes, at Sagerne blev mere stærke og at mindst muligt af Træet gik til Spilde. ØH.1953.16. \ hertil: klov·hul [spor. i Østjy] Klovhuller i Sten, der skal kløves. hullerne dannedes i en Række tværs over Stenen, der hvor Klovet skulde gaa. I Hullerne sattes Smaakiler, som der skiftevis bankedes paa med en Stenhammer, til Stenen revnede. *MØJy. _ klov·sten. klåwsti¿n = lagdelt sten (med oplagt kløvemulighed). *AEsp.Læsø.
3) = udflækket brændestykke, ca 1 m langt (og iflg. ODS.X.671 mindst 15 cm tykt) [1643: (plur.) klou Vends (JySaml.1Rk.X.274); MØJy (±N, ±SV), Bjerre´Ø, spor. i Skive´egnen, på Djurs, i LBælt og ØSønJy; se kort; syn.: favne·brænde]
 | Tæt afhjemlet |
Brændselet wa sat op ¨ ætte swærels. Di tykkest diel o køwlet wa kløwn ¨ å kaldtes klow, di tykkest green å ong træe dæ wa skowt få å tønd u’u, kaldtes fagot, å de dæ wa ino tønne kaldtes kneppel = brændslet var (på skovauktioner) sat op efter tykkelse; de tykkeste dele af de fældede stammer (jf. kævle x) var kløvet og blev kaldt klov; de tykkeste grene af unge træer, der (blot) var skovet for at tynde ud, blev kaldt fagot; og det, der var endnu tyndere, blev kaldt »knippel. MØJy. Træ kan jo (foruden "på »roden") ogsaa købes i Kæwl (jf. kævle x) eller Klou. HadsH. \ (hertil:) bøge·klov = et sådant stykke af bøg (hvad det oftest var på træauktioner) [spor. i MØJy]
| Ìklov | klov·brænde |
| Sidens top | |