klotteÌklov

klottet

adj. _ med sideformen klotteret. _ klåtè, klåtèrè

[< Ìklot; spor. på Als og Sundeved]

= klumpet; tilklattet; laset. de Få· se· now klåtte u· = det Faar ser noget klåttet ud, dvs. et magert usselt Faar, hvorpaa Ulden hænger i Laser, "Klåt". Sundeved. hand va en ¡reghte ¡klåtte ¡ka·l = han var en rigtig tjavset, uplejet karl. AlsOrdsaml. (talemåde:) Å et klåtte føl ka dæ blyw hæst, å a en snatte dræµ ka dæ blyw en præst = af et tilklattet føl kan der blive (en) hest, og af en snottet dreng kan der blive en præst. Sundeved.

klotteÌklov
Sidens top