klokke·strikke
klokke·stund| klokke·strikke | klokke·stund |
subst.
[< Ìklokke 1.2]
= førerko (el. tilsvarende) forsynet med klokke. (ved »studedrift sydpå, mod Holsten:) Jeg kunde høre Klokken paa Klokkestuden ¨ den lød saa betagende. Ind imellem lød Drivernes "Ohøj", mens de slog Knald med Pisken for at opmuntre Studene til at følge Klokkestuden. *Lidegaard.GF.66.
| klokke·strikke | klokke·stund |
| Sidens top | |