klokke·kasse
klokke·kæde| klokke·kasse | klokke·kæde |
subst.
[< Ìklokke 1.2]
= ko, som i en flok køer har en klokke bundet om halsen, for at man kan lokalisere flokken; går forrest, når flokken drives til græsning el. hjemad. Hver Gaard havde sin Klokkeko, som bar en Klokke, med forskellig Lyd for hver Gaard. (NN) mener, at Kreaturerne var saa begavede, at de kendte deres egen Førerko paa Klokkens Klang og fulgte den, naar de ved Hjemkomsten (fra gårdenes fælles græsningsareal) skulde stikke ud fra Flokken og hjem til deres egen Stald. *AarbRanders.1943.76. Køerne dreves (dvs. blev drevet) til Skovs (ved Frijsenborg) med Klokkekoen i Spidsen. *ØH.1946.93.
| klokke·kasse | klokke·kæde |
| Sidens top | |