klokke·koklokke·lomme

klokke·kæde

subst. _ afvigende (med svind af konsonant): ¡klå§(k)ªkjæ·r $Tvis.

[< Ìklokke 2; spor. i MVJy´N og Ommers]

= urkæde (til lommeur). jæn¶ å æ ong· Kå·l ¨ ga¶ en mæ æn skjen·end blank Klåk¶kie o æ Maw· = en af de unge karle gav den (dvs. viste sig frem) med en skinnende blank urkæde på maven (med billedplader af modstandere af Estrups provisorier). TKrist.BT.56. den tilhørende ¡klå§kªkièr ¨ klokkekæde, oftest af nekèl (nikkel) og forsynet med ¡verªhæµ¶ (vedhæng), der ¨ regnedes for højst misundelsværdig, især af mindreårige kammerater. $Vroue.

klokke·koklokke·lomme
Sidens top