klokke·husklokke·kasse

klokke·hvilling

subst.

[< Ìklokke 2; spor. langs Vesterhavskysten i Hards og SVJy]

= hvilling, der forlods tildeles den person, som i en fiskerbåds besætning har ur med ombord. hans (dvs. »klokkemandens) Honorar ¨ var 1´2 af de største Hvillinger, der fangedes; (det) hed "Klokhvilling". FanøUgebl. 16/4 1898. (der var) aldrig mere end én Mand, der havde Ur med ¨ (da det) var muligt Tab ved Forlis. Denne Mand fik forlods en stor Hvidling (= hvilling), Klokkehvidling kaldet. NMKrom.Fanø.II.112. "Klokhvidlingen" (er) den største Kuller ¨ (den) udtages af den samtlige fangst først. Hards (Jylland.239).

klokke·husklokke·kasse
Sidens top