klokke·handel
klokke·hvilling| klokke·handel | klokke·hvilling |
subst.
1) = hus, kasse omkring lodder ved standur (bornholmerur og lign. stueur) el. omkring både urværk og lodder, især ved mindre (væghængte) ure [< Ìklokke 2; spredt afhjemlet; syn.: klokke·kasse] (i dagligstuen var der) l嵶 ¡klå§kªhu¿s fræ æ lowt å te¶ æ gu¶èl = langt klokkehus fra loftet til gulvet. $Ræhr. wi hae i bårn¡hålmer mæ mòòlt blomster æpå klåkhust = vi havde en bornholmer med malede blomster på klokkehuset. AEsp.VO. I Hjørnet ¨ havde Bornholmeren sin Plads, og i Bænken (nedenunder) var der Hul for Lodderne med en vinkelformet Skærm omkring (Klokhuset) til at beskytte dem. AarbViborg.1930.93. Naar den mere alvorlige Del af Aftenen (dvs. juleaften) var forbi, kom som Regel Husfaderen med et nyt Spil Kort, der havde sin Plads oven paa Klokkehuset. AarbSkive.1946.112. (med afstand mellem urværk og klokkehus:) I Vendsyssel var der nogle Steder anbragt et Klokkehus under Uhret til at opfange Lodderne. AarbTurist.1932 (med ill., der viser et urværk placeret lige under loftet med ca. 1/2 m ned til et klokkehus). \ (også) = bornholmerur. Bohavet (i »dagligdørnset) bestaar af Bænke ved Vinduerne med et stort Bord foran, et "Klokkehus" (Bornholmer) eller en anden §»Slaaklokke", og endelig et Par Stole. *SVJy (AarbTurist.1935.236f.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hus, stillads (evt. med tag) til klokke(r) ved kirke; klokkestabel [< Ìklokke 1.1; Sønderjy´SØ, spor. i Vends og NVJy; desuden $Aventoft; uden for Sønderjy mest i ældre kilder; se kort; syn.: klang·hus, klokne·hus]
 |  Tæt afhjemlet |
Syd for kirken står "klokhuset", bygget af egetræ, og det indeholder to store klokker. PAndr.H.78. i nabosognet Hjortkær er der et Áklåkhus (ved kirken). I helt gamle dage (jordbog 1704) har der også været et i Ris. $Rise. (talemåde, med overgang til betydning 3:) han er ¡opªtrå·t i èn Átyñ· å komfe¡me·è i èt Áklåkhus (= han er opdraget i en tønde og konfirmeret i et klokkehus) _ kan man sige om en underlig og dum Person. $Bov. \ (også) = kirketårn. klåkhus = Den gamle Træstabel, hvor Klokken før hang _ nu er der Tårn, som også til Tider kaldes klåkhus. *$Aventoft.
3) = skældsord til person [spredt afhjemlet, dog kun spor. i Nordjy] do æ èt got klokhus (= du er et godt klokkehus), om en ubehændig. MØJy. Áklåkhus (, om en) tungtopfattende person. AlsOrdsaml.
| klokke·handel | klokke·hvilling |
| Sidens top | |