klog·skab
Çklokke´| klog·skab | Çklokke´ |
Se også Çklokke´ (sms.led)
subst. _ klåk/klå÷k/klå§k /Áklå(÷)k (K 1.4) alm.Ì; (i betydning 3.1) også klåk Vestjy og Sønderjy; også (med tab af klusil:) klå§ (i forbindelsen æ klå§è = klokken) Ejsing.Sallingmålet.15. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $NSamsø (betydning 3). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså klò§k NVJy.
[formen med tab af klusil jf. DF.XV.31.ff.]
1) = hul metalgenstand, der kan bringes til at ringe el. klinge ved slag el. lign. berøring med anden (metal)genstand.
1.1) = større klokke til sammen´ el. tilkaldning af mennesker, fx kirke´, skole´, gårdklokke. So·m stæjèr ær èÛ skek, te jæn¶ o kå·lfålkèn go hæn¶ te kærkèn å reµèr mæ klåkèn = nogle steder er det (ved dødsfald) skik, at en af mændene (egl.: karlfolkene) går hen til kirken og ringer med klokken. NPBjerreg.Ommers.60. i min o·ng da·w hae wi en stu¶r klå·k i æ ste¡la¶s u·n får brøø¶gsdön¶; Mu·r sæntj jæn¶ å pigeren uk å re·ng, nær kòòlmeesken sku kom e¶j te øøn = i mine unge dage havde vi en stor klokke i et stillads uden for bryggersdøren; mor sendte en af pigerne ud at ringe, når mændene (egl.: karlemenneskene) skulle komme ind til middagsmad (jf. onden x). AEsp.VO. no ¡gæ·è æ ¡klåkè = nu går klokkerne (dvs. nu ringer kirkeklokkerne). $Emmerlev. riµèn mæ æ Áklåk (= ringen med klokken) ved Brand. Fjolde. \ faste forb.: slå på/med den store klokke = bruge store ord, prale. Han slær altid å e (= slår altid på den) store Klokke, (om) Pral. *Kok.Ordspr.43. *Feilb.FH.18. _ slå til klokken = røbe en hemmelighed. Han kund’ jo snaar forstaa, hwem det war, der haaj slawn te æ Klokk’ = han (dvs. Samson) kunne jo snart forstå, hvem det var, der havde røbet hemmeligheden (nemlig hans kone, dvs. Dalila). *Aakj.GJB.59. _ klokkerne går. e ¡klåkè de geæ (= klokkerne (de) går), dvs. nogen skændes. *AlsOrdsaml. _ ikke vide, hvor klokkerne hænger = være dum. Han hær (= har) hört ringe, men han ved itt, hvor e Klokker hænger (= ved ikke, hvor klokkerne hænger, dvs. hvor han skal sætte ind). *Hagerup.Angel.23.
1.2) = lille klokke bundet på et dyr, (især) for at man kan lokalisere det, el. for at opnå vellyd (det første på ko, får; det sidste på kanehest mv., jf. bjælde) [spredt afhjemlet] di såt ¡klå§kè o a ¡fo¿è næ di blöw jawèt ¡åp i a ¡bjärè _ de wa få a ¡räw = de satte klokker på fårene, når de blev jaget op i bjergene (dvs. klitterne, jf. Ìbjerg 1.2); det var for ræven (dvs. for at holde ræven væk fra dem). $Ål. så håj vi bjæ¬èrèr o æ hæst _ ja såm· håj klå§kèr (o æ ¡maµ§kªpu·r) = så (dvs. ved kanekørsel) havde vi bjælder på hesten _ ja, nogle havde klokker (på »mankepuden, i hestens »seletøj). Skautrup.H.I.76f.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ur, tidsmåler [syn.: viser x, viser·værk x] I Thy kaldtes Uhret (dvs. stueuret) "Klokke", naar det havde to Visere, og "»Viserværk", naar det kun havde een. AarbTurist.1932.202. deres Uhr (var) en "jænnpeeger Klåk" (Uhr med kun en Viser) (jf. en·peget, se en·peger). HPHansen.KFV.79. Det var ikke alle Steder, man var saa velhavende, at man havde en "Klok" (= et stueur). Gejlager.NHF.50. Klokken i Dagligstuen var en af de gammeldags sto·è Áklåkè mæ ¡hu·s ¡om (= store klokker med hus om). $Øsby. vo ¡æ dæ èn ¡klåµ i dæñ ¡klåk ªda (= hvor er der (dog) en (god) klang i den klokke da,) om et Stueur. $Bov. klåkken war en tokas = klokken (dvs. lommeuret) var en »tokasse (dvs. havde to kapsler omkring). AEsp.VO. di bette Kaal’, di vil jow saa gjan ha’ en Klaak li’som anner ung’ Mennesker = de bitte karle (dvs. de tre halvvoksne drenge i familien) vil jo så gerne have et (lomme)ur ligesom andre unge mennesker (men man havde ikke pengene til det). AarbThisted.1944.92. Drej lieg æ Klok = drag lige klokken (dvs. træk lige uret op, jf. Èdrage 6). HaderslevH. slå æ klå§k te g嵶 = slå klokken (dvs. stueuret) i gang (ved at skubbe til pendulet). $Agger. æ klå§k ær å· è sla = klokken er afe (dvs. ude af) slaget. $Vroue. _ (overført:) Håj fæk hans Klåk trok’en (= han fik sin klokke trukket,) dvs. blev gjort tavs. AarbVends.1929.285. da haa do osse trokken hans Klok gaat op for ham = da har du også trukket klokken godt op for ham (dvs. taget overpris i hestehandel). Thise.SS.68. han kund ov gyer Klokker rejen = han (dvs. en særling) kunne også gøre klokker rene (dvs. rense stueure). JCChrist.LPK.4. di hañlèt mæ ¡klå§kè å ¡pivèr = de (dvs. man) handlede med (lomme)ure og piber (på markederne). $Bjerre. byt klå§kèr = alm. handel (med lommeure) mellem unge karle (jf. Çbytte 1). Vestjy (F.). Søndenfjords siger man, at vendelboerne bejler med disse ord ¨ Wet do wær min kjærrest, så ska do få min klå·k! (= vil du være min kæreste, så skal du få mit ur). AEsp.VO.I.64f. Bejleren kunne føle sig for ved at foreslå: ve do ¡ha m¶i ¡klå§k Ma·rèn? (= vil du have mit ur, Maren?). Sall. _ (spec.:) sætte i en klokke = betegnelse for hjemmelavet lotteri med lommeur som gevinst (jf. sætte x). I min Barndom rejste en Del "Stoddere" omkring og fik "sat i en Klok" ¨ (det) havde en Lighed med Lotterispil, og det kostede 5 Skilling Loddet. Men saa vidt jeg mindes, blev ingen den heldige. Og Folk var jo ogsaa ligeglade med det. Hovedsagen var at blive den smarte Forretningsmand kvit. *Vends. naar Vandrelysten tog ham, gik han (for at få penge til en tid uden arbejde) rundt "aa fæk sat i en Klaak" (= og fik sat i en klokke), et Slags Lotterispil, hvor man kunde trække et Lod af en lille Pose mod at erlægge visse Skillinger. *AarbVends.1939.147. _ (talemåder:) Hvor e Kune ligger, e Dörnsk ryger og e Klokke stær, der er itt’godt at være = hvor konen ligger, det ryger i stuen (jf. dørns), og klokken er gået i stå, dér er ikke godt at være. Kok.Ordsp.59. E Klok æ fu Skomågere aa Skredre, aa et saante nu Kaael som vos = klokken er for skomagere og skræddere og ikke sådan nogle (store) karle som os. Thy. (spøgende:) ska a ¡dra·w din ¡klå·k? (= skal jeg trække dit ur op?) siger den ene dreng til den anden og vrider hans næse en kvart omgang. AEsp.VO.V.73. Din ville sere yñè æ Áklåk = Din vilje sidder under stueuret ¨ Når man siger til et barn, at han ikke må bestemme noget. Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
3) i tidsangivelser mv.
3.1) i alm. æ ¡klå§k gor te ¡fæm¶ = klokken går til (dvs. nærmer sig) fem. Hards. Klåkken slow hal·engs får æ bet’te Kon si·n = klokken slog halv (jf. halving) for et lille stykke tid (jf. korn x) siden. AarbVends.1942.211. næ¿r aÛ ¡klåkèn ¡hon war ¡ni¿ hæ¬è ¡ti¿, ¡så war èÛ ¡etè en ¡menèsk po ¡gå·Ûèn = når (at) klokken (hun) var 9 eller 10, så var der ikke et menneske på gaden (nytårsaften). $Anholt. (han kunne jo) set hans Klåkk en hal Tiem teframm = sætte sit ur (til at være) en halv time foran (for at vinde tid fra en anden). HimmerlKjær.1951.40. æ dæñ¶ klåk re·lè? = er den klokke »redelig? (dvs. passer det ur?). MØJy (F.III.29). (overført:) så ve¿r å hwa æ klå§k ær slan¶ (= så ved jeg, hvad klokken er slået), dvs. ved besked, oftest om noget ondt. $Vroue. æ klåk ær jæn¶ ell. jet = klokken er én el. ét. $Agerskov. æ Klokk æ halvej (= halv vej) (forkortet) halve) to, tre o.s.v. = klokken er halv 2, halv 3 etc. Hagerup.Angel.47. (i remse:) klåkken ¨ jet _ da brÉ·j a met fjæt, kl. to¶w _ smu·r a min sko¶w = Kl. 1, da smurte jeg mit fedt (på brød), (kl. 2) smurte jeg mine sko (etc., op til kl. 20). AEsp.VO. _ (talemåder:) Det var fra e Klokk’ tolv til Middag, dvs. en meget kort Tid. Kok.Ordspr.135. Han stær op e Klokke ni, ænten det er Dag eller ej = han står op kl. 9, enten det er dag el. ej (om den dovne). Kok.Ordspr.35. \ (spec.:) i tryksvag stilling (med tab af stød/længde) [spredt i MVJy, Sydjy og VSønJy (jf. ovf. og K 1.4)] næ vi ¡sku¬· i æ ¡mæsk o ¡slå¿ måt vi ¡hjæm·ªfræ¿è æ klåk ¡trej¶ om ¡månè = når vi skulle i marsken at slå (dvs. slå, meje hø), måtte vi hjemmefra klokken tre om morgenen. $Ål. vi fek vå na§tèr klåk syw¶ = vi fik (vor) aftensmad (jf. nadver x) klokke(n) syv. SVJy. (uden artikel:) è daw fæ·è vi frí klåk ní æ¬è tí = i dag får vi fri klokke(n) ni eller ti. TønderH. \ (spec.:) med anden præp. end i rigsmål (om < tysk um, spredt i Sønderjy syd for rigsgrænsen; på < gammeldansk å, spredt i SVJy´S og VSønJy). om Klok jin (=) Klokken ét. Hagerup.Angel.139. o¡m欷 ku vi væ ¡fær· o klåk ¡siw¶ om ¡åw§tnèr = ind imellem kunne vi være færdige klokken syv om aftenen (med arbejdet). $Vodder. O Klok tøl kaaem en Kuen o saae: No skal æ Lys sløkkes o æ Daer loses = klokken tolv kom en kone og sagde: nu skal lyset slukkes og døren låses. Maagen.1943.3. vi da·ñsèt te o klåk fæm om mårnè = vi dansede til klokken fem om morgenen. Rømø. de waa saaen hen o Klok trej o æ Attermeje = det var sådan hen på klokken tre om eftermiddagen. Frifelt&Kragelund.TT.91. \ (spec.:) i særskilt bisætning (med verb. er/var) [Thy, spredt i MVJy´N, spor. på Mors, i Hards´SV og Bjerre; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
æ komèr è ¡klò§k æ ¡tÒl¶ = jeg kommer kl. 12 (egl.: (når) klokken er tolv). $Torsted. hañ kam¶ æ klå§k wa sæjs = han kom kl. 6 (egl.: (da) klokken var seks). $Vejrum. (digt af ThøgLars.:) æ Klokk´e´tre war mi Koen’ forløst = kl. 3 (egl.: klokken er tre) var min kone forløst. Hjemmen.187. vi kam hjem¶ ve¶ e ¡klåk wa ¡tij¶ = vi kom ved (det, da) klokken var 10. $Bjerre. (præs.´formen stedvis i enklise med klokke, el. helheden muligvis opfattet som særlig udtale af dette ord): æ klå§kè å§t = klokken (er) otte. Sall. (vi fik) fu·rmæjjeskaffe æ klå§kè ní = formiddagskaffe klokken er ni (dvs. kl. 9). Ejsing.Salling.131. wi war færr mæ de æ klok’e tijk hal¶ øller = vi var færdige med det klokken er ti ´ halv elleve. EFrost.FK.9.
3.2) i spørgsmål om klokken. _ hvad (el. hvor mange) er klokken? hwa / humanè ær æ klå§k? = hvad / hvor mange er klokken? Vestjy (F.). (uden artikel, jf. Dialektstudier.IV.5ff.:) Hwa æ klå§k? = hvad er klokke(n)? TømmerbySg (VHanH). (hyrdedrengen kan uden ur skønne,) hwò manè klò§k ær = hvor mange klokke(n) er. Kvolsgaard.L.62. (også:) u¡manè æ di klåk? = hvor mange er din Klokke; om Lommeur. $Rømø. _ hvad (el. hvor mange) er den rigtige klokke? = hvor mange er klokken rigtigt , præcist (fx uden at være sat nogle minutter frem, jf. betydning 2.1). hu manè æ den rejti klåk de pasè, dæn hi¶è hiè æ ga϶ = hvor mange er den rigtige klokke, der passer; den her (her) er gal (dvs. viser forkert). *$Hundslund. Udtrykket ¨ den rejti Klok, "den rigtige Klokke", bruges vist ogsaa i daarligt Højdansk. *MØJy.
3.3) i spøgende/afvisende svar på spørgsmålet "hvad er klokken?" [spredt afhjemlet] hwa ær æ klå§k? æn ær roñ¶! (= den er rund) ¨ æn ær bro·©è! (= den er broget). Vestjy (F.). hwa æ¿ è klå§k? _ dæñ ær æn ku¡ti¶èr næ¿r stra©s = hvad er klokken? den er et kvarter nær straks. Skautrup.H.I.230. Anholterne ¨ besidde et vist Lune (fx i) Talemaader som: "Jeg tror, Klokken er tusinde". JySaml.1Rk.VI.43. hu manè ær æ klå§k? ¨ trej¶ ku¡ti¶èr te hal¡fjæ· pa båw·sèr = hvor mange er klokken? tre kvarter til (dvs. i) halvfjerde (dvs. 3 1/2) par bukser. $Agger. dæçj æ lisè månè, som dæçj war i¡go¿r we de hÉ¿ law = den (dvs. klokken) er lige så mange, som den var i går ved det her »lag (dvs. på denne tid). Vends (F.). _ (med ordspil på betydning 3 og kvarter x, (både tids´ og længdemål)). klåkken er tre¶j ko¡tij¶r nÉÉn få særki = klokken er tre kvarter neden for »særken (dvs. underkjole el. lign.). AEsp.VO. (klokken er) tòw¶ tòmè læµè in sær·kèn = to tommer længere end særken. MØJy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) i "fiskertal" [spor. i Him´NV og Sall´Ø] Jeppes klokke = 13, den slog nemlig tretten. Sall (Krist.JyA.V.39). "Sandholm klokke" = 25, den slog nemlig 25. Sall (Dania.II.190).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = navn på leg. tavleleg: hwa ær¶ æ klå§k? (= hvad er klokken?) (til indlæring af tallene og klokkeslættene 1´12). *Vestjy (F.) (med regler). spel klåk (= spille klokke), leg i skolen, på tavlen. *$Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = underkjole, underskørt (mv.) af klokke´lignende form for kvinder; klædningsstykke af forskellige udformninger gennem tiderne (jf. citater ndf.) [< betydning 1; spredt i NJy, NVJy, MVJy og SØJy, spor. i NØJy og SVJy; syn.: lanne x, pi x] kloche ¨ en ulden under kiortel (= underkjortel, underkjole). SVJy (Anchersen.ca.1700). Klokker har ¨ været ret almindelige fra 1720erne. Ved klokke forstås et skørt med tilsyet ærmeløst livstykke. 1822 nævnes en blaa vadmels klokke med bul (jf. Ìbul 2) og røde ærmer. Da der udtrykkeligt nævnes en tilhørende bul, maa ¨ klokke her betegne skørtet, saaledes som det senere blev almindelig sprogbrug. Klokkens sidste udløber er den strikkede uldklokke, som har været almindeligt i brug langt ind i 1900aarene. AarbVejle.1953.22. (en »pi kaldtes) i Øst´ og Midtjylland i 1700´årene ¨ klokke, stoffet var »ry (dvs.) groft, loddent uldtøj, og farven var rød, grøn eller blå. Klokke og pi brugtes både som undertøj og arbejdsdragt. Lorenzen&Thyrring.FL.98. I Thisted amt forekommer graa, grønne eller stribede klokker (1813) og 1818 en rød vadmels klokke ¨ Klokken er et ældgammelt stykke, der i virkeligheden svarer temmelig nøje til middelalderens hele kjortel. LandNordv.I.237. Da lann (jf. lanne x) var gået af mode blandt voksne kvinder, brugtes "bol" (jf. Ìbul 2) af lærred eller hvidt vadmel ¨ Hertil en "klok" af stampet hvidt vadmel og to´tre underskørter af hjemmevævet stof. Vestjy (EAnders.DBK.450). Klåk (var et) Underskjørt med tilhørende Trøje, uden Ærmer. Hards (Røjkjær.Opt.). Kvinderne skal have gået med op til 6 klokker, med kjolen ovenpå som det syvende klædningsstykke om hofter og ben; til gengæld havde de ingen bukser på. I lidt nyere tid havde de tvedelte bukser (jf. Ìbuks 1), senere igen hele bukser, og klokkernes antal aftog. En sidste rest beskrives i 1960 således: klokken var et meget kort uldent skørt (strikket) ¨ under underskørtet, bruges næppe mere. AEsp.VO. \ bundet klokke [< Ìbinde 6] Pigerne gik (med) røjè båjn klåkèr (= røde, strikkede underskørter). Vends. fa·r åm señ· gik di mæ en tåwe trej¶ on¶èrªskjø§rt ¨ wa din boñèn ka¬t wi èm èn klå§k = før´om´sinde gik de (dvs. tidligere gik kvinderne) med 2´3 underskørter; var de bundne (dvs. strikkede), kaldte vi dem en klokke. $Vroue. "æ klok" (var et) strikket skørt af uldgarn ¨ (det) gik op midt på brystet _ med skulderstropper. AarbHards.1964.61f. \ (også) = beklædning til små børn. Naar Barnet kom af Svøbet (i 3 måneders alderen), blev det iført en Klædning, hvoraf den øverste Del var en lille »Bul uden Ærmer, og til den var fæstet et Skørt, der var bundet (= strikket) af uldent Garn og kaldtes Klokke ¨ (det) var fælles for Drenge´ og Pigebørn, til de var tre eller fire Aar. *AarbHards.1914.131.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = plante, hvis blomsterstand ligner en klokke; jf. APhS.XXV.143; jf. blå·klokke, hvid·klokke, rød(·)klokke x [< betydning 1; spredt afhjemlet] Wò¡hærres klåkker (= vorherres klokker, dvs. planten) blåklokke. AEsp.VO. Klokke(r) ¨ (om) Akeleje. SSlesv. \ (også) = aks på havre [spor. afhjemlet, yngre]
Forrige betydning - Næste betydning
8) = holder, mellemstykke i en væv (formentlig klokke´lignende) [spor. i Nørrejy] på Væven (er der) sweµÏè å ¡klåkè = svingler (jf. svingle x) og klokker. $NSamsø. æ stuhr (hhv.) bette Klokker ¨ I æ Klokker sidder æ Tridser = de store (hhv.) små klokker (i en væv); i klokkerne sidder trisserne. Sall. Fra Vævens Klokkestang hang èn klå§k (en Klokke), som var af Træ. Deri èn tris (en Trisse), derfra gik Strikker ned til Pindene. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = hudlap under hanes næb. Under Næbbet har Hanen æ klåkè (= klokkerne), Hudlapperne. *Fjolde. *VisH (Sønderjy).
10) [< betydning 1] (kun i plur.:) klåkèr = tørre klatter af gødning, der hænger og ringler i kreaturers hår. *AEsp.Læsø. (egl. vedr. uld på får, jf. AEsp.Læsø.II.94).
| klog·skab | Çklokke´ |
| Sidens top | |