klog·hed
Ìklokke| klog·hed | Ìklokke |
subst.
[< ´skab x; Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. (også: viden om, kendskab til). hañ hå ¡klo·©ªskav o feskè¡rij¶ = han har klogskab på fiskeri. $Bjerre. dæñ klo·©skab æ nåk gjæmt, hur æn e§t æ gu¶è å fiñ· = den klogskab, viden er nok gemt, hvor den ikke er god (dvs. nem) at finde. Vestjy (F.). _ (spec.:) haçj jik èjÉm¶èl hans ij·n klo·©skab (= han gik igennem sin egen klogskab), dvs. han forregnede sig, om den selvkloge ¨ og har derved lidt skade. *$Hellum.
| klog·hed | Ìklokke |
| Sidens top | |