Çkloge
klog·folk| Çkloge | klog·folk |
verb. _ klo·©ès _ præs.: u.end. _ præt.: ´t $Erslev.
[< rigsmål; spor. i Vends, NVJy, Midtjy og SVJy´N]
= blive klogere; blive klogere af (el. på) noget (el. nogen). hañ kloges, attersom han blywr æ¬ler = han bliver klogere, efter(hånden) som han bliver ældre. Hards (Røjkjær.Opt.). de è ent næ¿mt å klo·©ès o¿ è (= det er ikke nemt at blive klogere) af det. $Voldby. ¡Ham kan a ¡e§t ¡klo·©ès ¡o¿ = Ham kan jeg ikke blive klog på. Hards.
| Çkloge | klog·folk |
| Sidens top | |