klo·fald
Ìkloge| klo·fald | Ìkloge |
adj. _ (K 1.1, K 4.2:) klo¿©/klo¿ch/klo·ch alm.Ì; også klò¿© VendsÇ. _ neutr.: ´t (K 7.4). _ plur. (K 1.8, 4.2): klo·©/klo·ch/Áklo·ch alm.; også klò·© Vends. _ forstærkende form: klo·©è Hards. _ komp.: plur. + ´er (K 6.2) alm.È; også (med tab af længde): klò©èr Vends (AEsp.VO.), klo©èr $Torsted. _ sup.: tilsvarende ´èst
\ Ìklu¿© Tyrstrup (DF.III.129); klu·èch $Fjolde; også klø¿© $Læsø; Çundt. Skagen og HvetboH; Èafvigende: klog¶ed Him´SV (NChristians.NPW.162+185).
1) = intelligent, med god forstand. Han ¡ær¶ en ¡klo·©è ¡mañ¶ = han er en virkelig klog mand. Hards. di to Élst bÒÒ¶n er tåssi, men de ongst er klò¶g nåk = de to ældste børn er tossede, men det yngste er klogt nok. AEsp.VO. (han er) klogeer end han snakker te = klogere, end han snakker til (dvs. ved mere, end han viser). ALimennchar.FB.12. (ironisk:) han ær da gråw· klo¿g (= han er da »grove klog, dvs. gevaldig klog), dvs. han vil være klogere end de andre. $Agerskov. do æ ¡klo¿© _ mæn ¡de æ ¡sjeϪklo¿© = du er klog, men det er »selvklog (dvs. i egen vurdering). $Gosmer (jf. bag·klog). æ mo¿r ær æn klo¿© dër = måren er et klogt dyr. Skautrup.H.I.129. do æ ¡itj klo¿©! (= du er ikke klog), dvs. du er ikke rigtig klog; er du tosset? $Torsted. (til en, der gør el. siger noget dumt:) te do ¡da i§t ¡æ ¡klo·©èr = At du da ikke er klogere! $Vodder. _ (talemåder:) nÉ¿ mæ wa klò·© nåk, wa mæ åsè ri©· nåk = når (dvs. hvis) man var klog(e) nok, var man også rig(e) nok. $Børglum. Jen tumpe ka spør om mier end ti klog ka svår o = én tumpet (dvs. dum) kan spørge om mere, end ti kloge kan svare på. AarbHards.1930.138. Klog Høns kan aa gyor en Æg udn (uden) e Re´e = kloge høns kan også lægge et æg uden for reden. Schade.77. Klohg Höns kan ò gyhr i æ Nall = kloge høns kan også gøre i nælderne. Hagerup.Angel.64. di gamèl æ elst, mæn di oµ· æ klogest = de gamle er ældst, men de unge er klogest. Him. \ faste forb.: så klog som et menneske [spor. afhjemlet] han æ så klo·ch som èt Ámiñèsk (= Áitj så dom!) = han er så klog som et menneske (dvs. ikke så dum!). $Rise. _ hverken klog el. gal/tåbelig = ikke særlig klog [spor. i Nørrejy] Wolle og Mætt var hverken klog’ eller gal’, men gywt war di da bløwwen = Ole og Mette var hverken kloge el. tossede, men gift var de da blevet. AarbSkive.1946.41. hun so uw¶èÛ, såm hun wa hwær§kèn klo¿© hælè gal¶ (= hun så ud, som var hun hverken klog el. gal); om den, som i klædedragt eller ved upassende eller sære lader (dvs. fagter, bevægelser) gør sig bemærket. $Agger. _ (ironisk:) (lige) så klog som 7 (el. 10) gale/tossede/tåbelige (el. lign.) = meget dum. do er lisså klò¶g som titj tåssi = du er lige så klog som ti tossede. AEsp.VO. Han er liesaa klog som syv tombe = han er lige så klog som syv tumper. Krog.Tyrstrup.180. Du ær lisså klog såm 7 tåw·le, nær di 6 blywr tawn fræ = du er lige så klog som syv »tåbelige (dvs. tossede), når du seks bliver taget fra. Hards (Røjkjær.Opt.). (også:) "lisse kloeg som tou hallkloeg!" eller "tou Taavle" = lige så klog som to halvkloge el. to tåbelige. Fjends. Saa klohg som nu gammel almenak (= så klog som nogen gammel almanak), sagdes om den type, "dæ ver aalteng, aa engenteng ver ilywl" (= der véd alting og ingenting véd alligevel). MØJy. _ så klog, at (vedk.) kunne tåle at være (halv)blind/halvgal (el. lign.) [spor. i Nord- og Midtjy] Do æ saa klog, at do ku toll aa wæ blind _ næe de it wa faa dit Sywns Skøld = du er så klog, at du kunne tåle at være blind _ når det ikke var for dit syns skyld. Mols (JySaml.3Rk.I.89). (også:) Han er saa klog, te han ku gaat undvær æ Hue (= så klog, at han godt kunne undvære hovedet). SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = med indsigt i, kendskab til el. erfaring med noget [syn.: sløv x] (han var) så klo¶g po Wærke som nuer Møl·bøgger = så klog på værket (dvs. på møllens indretning) som nogen møllebygger. HJens.HDF.31. han ska al¶ti gjör sæ klo·©èr iñ han ær = han skal altid gøre sig klogere, end han er. $Vroue. (de havde) i prÉjst, dÉ var entj å di klògest, da i ò¬ fa¬ eñtj åpå òñtj Éj åpå hans bÒgÉr = en præst, der ikke var af de klogeste, da i alt fald ikke på andet end sine bøger. Grønb.Opt.36. _ (talemåder:) haçj æ klò¿© dæçj wÉj hön· skra·ßèr = han er klog den vej, hønen skraber (dvs. bagud: han er bagklog). Vends (F.). (modsat:) Jo læµer en løw¶è, jo klo·©er en blyw¶e = jo længere man lever, jo klogere man bliver (dvs. jo større erfaring får man). MØJy. En ver gammel, för Én ver klo´g = man bliver gammel, før man bliver klog. Hagerup.Angel.176. det blywer han nok klog aw, far han blywer rik å et = det bliver han nok klog af, før han bliver rig af det. AarbHards.1930.122. Gywt dæ fa· do blywe klo¿© = gift dig, før du bliver klog. MØJy. (ironisk, om den bagkloge:) Du er en klog Kål o æ Kattes Dø, nær æ Tærmer henger om si Hals (= klog karl på kattens død, når tarmene hænger om dens hals). AarbHards.1930.127. \ faste forb.: være lige klog (el. lign.) = ikke have fået nødvendig oplysning, ikke vide mere trods andres forklaringer [spor. i Nørrejy] haj snakke å snakke, men a er li·g klò¿g = han snakker og snakker, men jeg er lige klog. AEsp.VO. hu¡møj¶ klo·©èr ær¶ èn så (= hvor meget klogere er man så), som reaktion på uforståelig forklaring eller handlingsforløb. $Vroue. _ ikke være klogere end, at (etc.) = mene, tro, være overbevist om, at (etc.) [spredt i Nørrejy] vi wa ett kloger end di wa Kjærrester = vi var ikke klogere end (at tro, at) de var kærester. ABerntsen.H.15. "Jo, de skal flytte på Mandag. Jeg er da ikke klogere" dvs. Jeg ved da ikke bedre, så vidt jeg ved. Århus (Dialektstudier.II.251). _ gøre sig klog på (noget) [spor. afhjemlet] do ska ¡æ§ gjø dæ ¡klo¿© o ¡añè djæ ¡sa© ¨ de kåmè dæ ¡æ§ ¡ve = du skal ikke gøre dig klog på andres sag, det kommer dig ikke ved. $Ål. _ blive klog på. a) = blive klar over, forstå [spredt afhjemlet; adj. oftest ubøjet også ved subj. i plur.] de vaer itt’ læng’, fø de’ gik et Lys op fo’ mæ o’ æ bløw klog aa de hele = det varede ikke længe, før der gik et lys op for mig, og jeg blev klar over det hele (dvs. fandt ud af årsagen til det). Sundeved (SprogfAlm.1899.51). _ b) = opdage, få øje på [spor. i NJy] så li·g mæ jet blÒw a klò¿© å i rö¶w = så lige med et opdagede jeg en ræv. AEsp.VO. di blöw ¡klò¿© ¡på Û¶è (= de blev klog på dig), dvs. de blev klar over, at du var der. AEsp.Læsø.
3) = med evne til at helbrede, evt. på (tilsyneladende) magisk vis [spor. afhjemlet] Di nòskèrèr æ klo·© fòlk = de norskere (dvs. nordmændene) er kloge folk (dvs. de kender til trolddom). Kvolsgaard.L.158. _ faste forb.: klog mand, klog kone = naturlæge, uuddannet "læge" med evne til at helbrede, evt. på magisk vis; kvaksalver [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] klo¿© ¡mañ¶, ¡ku·n ¨ folkelæge ¨ både om folk, der §»læser over" sygdomme, giver mere el. mindre magisk medicin ¨ giver strygninger og gnidninger, og om folkekirurger el. læger, der behandler benbrud og forvridninger. $Torsted. Klo¶© Kuen = Kone, der fungerer som Hjemmedoktor, og ogsaa forstaar sig paa overnaturlige Kunster. MØJy. I Himmerland har man helt op imod vore dage haft en mængde kloge mænd og koner, som ved hjælp af lægebøger og gennem slægters nedarvede opskrifter har udøvet lægevirksomhed, og adskillige af dem har været meget dygtige. Himmerl.367. han wa ¡klo¿© ¡mañ¶ å wa ¡dø©ti såm ¡dy·èªle©è = han var "klog mand" og var dygtig som dyrlæge. $Give. manè å di klo·© mæñ¶ wa guè te¶ å ¡le(r)ªsæ§t = mange af de kloge mænd var gode til at »ledsætte (dvs. få noget, der var gået af led, på plads igen). $Vroue. (i byen) var der en "klog" Kone ¨ hvis Specialitet var at behandle buldne Fingre. AarbRanders.1917.40. \ klog dreng = klog mand. "Æ klog Dreng" i Ansager blev meget søgt. Folk troede, at han havde »Cyprianus, men det passede nok ikke. *Klinting.VS.20. _ klog pige = klog kone. *Sall (Krist.DS.I.38).
| klo·fald | Ìkloge |
| Sidens top | |