kloeklog

klo·fald

subst.

[< Ìklo 2, £fald; spor. i kystegne i Nord- og Vestjy]

= tov til at hejse »rå med »klo og tilhørende sejl op. \ (hertil:) klofalds·blok. da vi krydsede op (mod vinden) sprang den ene af vore Klovfaldsblokke, det var stiv Kuling. *EBertels.V.114.

kloeklog
Sidens top