kloe | klog |
subst.
[< Ìklo 2, £fald; spor. i kystegne i Nord- og Vestjy]
= tov til at hejse »rå med »klo og tilhørende sejl op. \ (hertil:) klofalds·blok. da vi krydsede op (mod vinden) sprang den ene af vore Klovfaldsblokke, det var stiv Kuling. *EBertels.V.114.
kloe | klog |
| Sidens top | |